Ayurveda er kendt for at være verdens ældste sundhedssystem. Den er gået fra slægt til slægt over en flere tusinde år lang periode som en mundtlig tradition, og som et nedskrevet system har den eksisteret siden år 400 f.Kr. Ud over de utallige familietraditioner er der ayurvediske universiteter med deres egne specialer såsom intern medicin, kirurgi, gynækologi, børnesundhed og toxiologi. Mange af dem har eksisteret i hundreder af år. Teori og praksis blev forbundet på enestående vis, intellektuel forståelse og spirituel vækst gik hånd i hånd.

I løbet af de seneste århundreder gik den holistiske anvendelse af ayurveda tabt, og der blev kun fragmenter tilbage. Som et resultat heraf er det kun anvendelsen af disse delelementer, vi har kendt til i nyere tid. Men her kom der et skift i begyndelsen af 1970´erne, idet den indiske vismand og skriftlærde Maharishi Mahesh Yogi inviterede en del af de mest anerkendte og erfarne ayurvediske læger til at samarbejde omkring det at genopbygge og standardisere ayurveda med det formål at gøre sundhedssystemet tilgængeligt for vesten. Under hans ledelse arbejdede eksperter fra forskellige grene som ayurvedisk sundhed, medicin, sprog og fysik sammen med det formål at genskabe og samle den fragmenterede mosaik, som både ayurveda og den øvrige veda var blevet til.

I denne forbindelse blev de ayurvediske familier, som opbevarede de gennem lang tid hemmeligholdte recepter, af Maharishi motiverede til for første gang at dele ud af deres visdom. Han inspirerede ayurvediske lægelige autoriteter og sanskrit lærde til at deltage i oversættelsen af de originale ayurvedatekster. Meget af den vediske viden var gået tabt på grund af mange oversættelser i nyere tid. Det har taget mange års detaljeret arbejde at retablere den korrekt. Vestlige videnskabsfolk satte derefter denne omfattende og genetablerede viden ind i en moderne videnskalig sammenhæng.

På denne måde blev Maharishi Ayurveda skabt. Formålet var ikke bare at videregive ayurveda, som den praktiseres i Indien i dag, men også at trække på de glemte aspekter i deres oprindelige rene form.

Standardiserede uddannelsesprogrammer for læger fra hele verden blev nu udarbejdede, og indiske ayurvedalæger, som samtidig var universitetsprofessorer, kunne undervise deres vesterlandske kolleger. Gennem denne undervisning blev det muligt at lære alle de forskellige aspekter af ayurveda, både som en omfattende basal videnskab og på videregående studier. På denne måde er både en høj standard og en reference til moderne vestlig medicin blevet tilsikret. Enhver vestlig læge kan drage fordel af en udvidet ekspertviden fra en indisk vaidya (traditionel ayurvedisk læge), når som helst det er påkrævet.

Maharishi Ayurveda behandlingerne er nu blevet understøttet af moderne videnskabelig forskning. Et større antal undersøgelser er foretaget på mere end 160 uafhængige forskningsinstitutter og universiteter i 35 lande.

Der er foretaget mere end 600 undersøgelser alene over virkningerne af Transcendental Meditation, den vediske bevidsthedsteknologi. Inden for de sidste 20 år er Maharishi Panchakarma og Maharishi ayurvediske urtepræparater blevet undersøgt i over 100 forskningseksperimenter. Disse undersøgelser dokumenterer hvilken værdifuld rolle Maharishi Ayurveda kan spille både med hensyn til at holde det gode helbred ved lige og skabe mentale og livskvalitetsmæssige forbedringer hos det moderne menneske.