”Let og køligt” – Ayurvediske råd på varme sommerdage  

Ifølge ayurveda består kroppen af tre grundlæggende principper eller ’doshaer’ – vata, pitta og kapha, som ligger til grund for alle kropslige processer. Balance i doshaerne fremmer sundhed og velbefindet, og ubalance i doshaerne forårsager sygdom.

Mange faktorer såsom dagligt arbejde, føde og årstiderne influerer på doshaernes balance. Pitta (varme) i omgivelserne forøges om sommeren, når temperaturen øges. Fordi kroppen naturligt forsøger at bevare sin balance, reducerer den sin indre agni (ild). Dette begrænser produktionen af varme, formindsker stofskifteaktiviteter og reducerer fordøjelsen.

De fleste kender dette af egen erfaring. Når det er meget varmt, så er en hvilken som helst aktivitet vanskeligere og appetitten ikke så stor. Undertryk ikke denne naturlige tilbøjelighed, men justér din kost og aktivitet i overensstemmelse med omstændighederne. Maharishi Ayurveda anbefaler at man tager det ’cool’, selv når det er varmest.

Kost

Nedsæt mængden af salt, sur eller stærk krydret mad. Forøg mængden af søde, bitre eller astringerende smagsemner, som dermed hjælper til at balancere pitta.

Spis kun, når du er sulten, fordi fordøjelsen er langsom, og vær opmærksom på ikke at spise for meget. Let kost såsom grøntsagssupper, ris og pasta bør foretrækkes. En sidetallerken med salat bør høre med. Frugt er også let at fordøje. Brug urter til at forøge smagen. Pitta churna er god. Anvend ghee (renset smør) eller kokossmør til madlavningen. Hvad enten man foretrækker varmt eller koldt, der er rige valgmuligheder. Pitta te, Pitta milk shake, Rajas cup, pebbermyntete, frisk frugtsaft eller hjemmelavet lassi (en yoghurt drik) Pebbermynte lassi eller lassi lavet på rosenvand eller kokosmælk er særdeles forfriskende.

Udvalget er ikke blot stort, men det smager også godt, og så er det tilmed sundt. Drik ikke direkte fra et køleskab. Det kan nemlig svække fodøjelsens ild og dermed få kroppen til at forsøge at varme sig selv op igen. Hvis det er muligt, undgå da alkohol, sort te og kaffe som vil forøge pitta.

.

Læs mere side 2 >>>